Archive

M Å L T I D

grønkål kålkællingerne

SÅ er det blevet efterårsferie og jeg røg lige et smut forbi mine forældres sommerhus, hvor to flotte grønkålsstokke mødte mig på terassen.

kålkællingerne grønkål kål smoothieMine forældre er nemlig begyndt at drikke grønkålssmoothies HVER MORGEN og de ELSKER DET!

De har udnyttede Eblefestivalen, hvor hele Ebeltoft bugner af gode danske efterårsæbler.
Og de går altså også SMADDER GODT med grønkålen – både skåret i stykker og som most!
YAM!

Vi ønsker alle, der er så heldige at have ferie, en rigtig dejlig efterårsferie med masser af GRØNKÅL!

 

Advertisements

IMG_1548
Det er blevet efterår og det er blevet suppe tid.. Vi spiser næste suppe før hvert måltid herhjemme – det mætter og man bliver godt fyldt op af grøntsager.
Jeg tænkte jeg lige ville gendele den her opskrift på kålrabisuppe som vi lavede i et af vores programmer — Den smager altså bare så godt og er super nem at lave ..

Kålrabisuppe

Ingredienser:
1 kålrabi
½ hvidkål
1 spsk. smør
1 løg
Et lille bundt timian kviste.
2 liter vand
Evt. lidt økologisk grøntsagsboullion
Salt og peber
Fremgangsmåde:
Kålrabien skrælles og vaskes. Tag dit melonjern og lav ca. 5-7 kugler pr portion, som du gemmer til senere. Og snit resten af kålrabien i grove stykker
Løgene pilles og snittes, sammen med hvidkålen.
Løgene svitses af i en stor gryde med smørret, dertil tilsættes hvidkålen, kålrabi, timian og vand.
Smid et låg på gryden og lad det hele koge igennem så længe I orker – vi tror, vores stod ved svag varme i et par timer. Suppen sies så den fremstår fin og klar og smages til med salt og peber.
Gi de små stykker kålrabi et opkog i suppen, så de er lidt møre, men stadig med lidt bid.

evn25
Man bliver glad af at spise kål — og man bliver glad af at servere kål til nogen man holder af —

Husk at fejre den internationale vegetardag i morgen ! (man kan altså også fejre den selvom man ikke er vegetar) en kødfri dag skader altså ikke !
kig evt her for aftensmåltids inspiration uden kød — chilli con KÅL — eller hvad med lidt — Pasta speciale — eller hvad med en lille — rosenkålsrede — med lidt frisk salat til…

Vi skal ihvertfald have KÅL i morgen !

God vegetardag allesammen!!

Kærligst Kællingerne

kålkællingerne i koldingTidligere på ugen var vi til åbningen af udstillingen GRADUATION på Kolding Hus, som viser projekter fra dettes års afgængere fra Designskolen Kolding.
Det var en rigtig fin udstilling med mange spændende projekter og ikke mindst – en masse kendte skønne ansigter!

Vi valgte at blive i Kolding natten over, så vi ikke skulle sidde alt for meget i tog på en enkelt dag.
Det blev til en overnatning hos Ditte, hvor Kællingerne stod for aftensmaden.
Det blev til lidt af hvert – men en af vinderne var denne omgang broccoli i ovnen!

Dittes komfur var nemlig løbet tør for gas, så vi måtte have gang i en nødløsning vi ikke selv fra begyndelsen var helt overbevist om ville fungere –––––––– MEN DET GJORDE DEN!

Vi spiste derfor lækre OVNDAMPEDE ASPARGESKÅL med hvidløg, oliven olie, salt og peber – med dejlig SPIDSKÅLSTZATZIKI til!

kålkællingerne i kolding 3(ja – billedet er blevet lidt blegt, men det røg lige en tur igennem Emilias instagram)

Vi er ikke de eneste som elsker kål. Ovre i Sveriges land sidder Marian! Marian er 32 år, bosat i Göteborg og står bag den skønne blog Brændstof. Hun brænder for enkel hjemmelavet mad af ordentlige råvarer, og på bloggen finder du et miks af klassisk mormormad og ufanatisk moderne øko-helsekost. Hun har været så sød at lave et gæsteblog indlæg her til os, hvor hun deler sine kål erindringer og sin ynglings kål opskrift!

***********************************************************************************************************************

Opdateret for nylig110-001

DSC_0667

DSC_0671
Kunst & kærlig comfort food.
Som mange andre, der er er født i begyndelsen af 80erne er kinakålen enten et kærligt minde eller en traumatisk oplevelse. For de fleste er det nok det sidste og dermed er kinakålen desværre gået i glemmebogen. Kinakålen blev nemlig brugt yderst flittigt af vores mødre, der gerne serverede kinakålssalat til hverdag- og fest, alle ugens syv dage. Det var altså INDEN iceberg salat blev moderne. Min Mor (Bente), serverede altid finsnittet kinakål med optøede majs og ærter fra frostposer, fine gulerodskiver, agurk, tomat og evt. radiser hvis det skulle være vildt. Hvis det var en frokostsalat så blev den lige toppet med en god portion dåsetun i vand. Det allervigtigste er nok den hjemmerørte signatur dressing, som var et fast indslag på sidelinjen hos min Mors kinakålssalat: creme fraiche rørt med paprika, ketchup og lidt salt/peber. (Bonusinfo: dressingen er også fantastisk som dip til alle chips. Den blev også serveret når vi skulle fredagshygge med eleva2ern på fjernsynet eller havde lejet en VHS-box på tanken. Og iøvrigt er det også DRESSINGEN hvis du skal have rejecocktail). Måske er det netop den røde dressing, der gør at jeg stadig elsker kinakål i dag?

Selvom du er en af dem, der stadig har maridt om kinakål fordi du blev stopfodret med den i 80erne, så synes jeg alligevel du bør give den en ny chance. Ikke kun er kinakålen et smukt, sprødt og fotografisk kunstværk, den er faktisk også i sæson lige nu (og til oktober), den har en fin sundhedsprofil og er virkelig saftig. Kinakål er mildere i smagen end mange andre kålsorter. Giv nu kinakålen en chance – fintsnittet til en retrosalat, kastet i wokken med asiatiske krydderier, soja og nudler eller rullet i rice paper rolls, som kællingerne har gjort her.

Jeg hepper på mere comfort food og kærlighed til kinakålen, der er et naturligt kunstværk!

kålkællingerne kinakål Vi kan vist godt sige, at vi har døjet lidt med at bruge KINAKÅL til noget nævneværdigt.
Men sammen med sommerens lyse aftener dumpede, der en mulighed ind på bordet ::
FRISKE FORÅRSRULLER!

Det har altid været lidt af et sommerhit for mig at rulle en stak af disse og dyppe dem i sød chili sauce.
Og den anden dag kom de altså på bordet igen.
Dem vi lavede var med en god håndfuld KINAKÅL, avocado, gulerod, agurk, frisk rød chili, masser af frisk koriander og frisk basilikum. Der kom også en klat hoisin sauce med lidt lime – og så var det ellers bare at dippedyppe derud af i sød chili sauce og hapse!

Det kræver lidt tålmodighed og fingersnilde at få skåret gulerødderne og agurk lange og fine – for ikke at tale om rulleriet!

Men hold fast hvor smager det bare af sommer og kinakålen er så smadder sprød og laber deri!